Voice Search – folk søger ikke kun på skrift

Når brugerne navigerer rundt på internettet, er søgemaskiner som Google meget populære. Søgemaskinerne har gjort det så nemt, at det ikke tager mere end et par sekunder at spørge Google, før man står med det, man søger. Den teknologiske udvikling betyder dog, at måden hvorpå vi bruger søgemaskinerne, også ændrer sig løbende. For to år siden var Google selv ude og sige, at 20 procent af de søgninger som deres mobile brugere foretager sig, nu foregår ved at indtale søgningen.

 

Denne stigning i brugen af såkaldt ”Voice Search” betyder, at den strategi indenfor søgemaskineoptimering som din hjemmeside sidst fik foretaget, sandsynligvis ikke arbejder optimalt sammen med søgemaskinernes nuværende algoritmer. Når folk taler til deres telefon i stedet for at skrive søgeord på Google, bruges der et helt andet sprog og langt flere ord. Internet-brugerne er efterhånden blevet så komfortable med at søge på Google, at de ved lige præcis hvilke ord, de skal skrive, for at få svar på det de søger.

 

”Voice Search” er som nævnt en relativ ny måde at gøre brug af søgemaskinerne på, men det er i allerhøjeste grad en stærkt stigende kurve, som Google og de andre søgemaskiner ser indenfor brugen af virtuelle assistenter såsom Apples Siri, Amazon Alexa og Google Home. Med disse virtuelle assistenter taler brugerne ofte i sammenhængene sætninger, for at deres mobil bedre skal kunne forstå, hvad det er, de søger efter. Det er altså en helt anden måde at søge på, en den vi ofte ser på skrift, hvor man kun søger efter enkelte nøgleord. Netop derfor er det ikke sikkert, at din hjemmeside er sat korrekt op. Det kunne derfor være en rigtig god ide at få foretaget en SEO analyse af dit website, så du ikke taber dine besøgende. Uden den korrekte hjemmeside-opsætning vil du med al sandsynlighed miste kunderne til konkurrenterne.