Søgemaskiner, du ikke kender til

Ja, der findes andre søgemaskiner end den gode gamle Google og Yahoo. Faktisk findes der en hel del andre, som de fleste af os ikke kender til eller bare aldrig har brugt. Vi vil blot nævne nogle af de andre søgemaskiner, der findes.

Bing

Bing er en søgemaskine, der ligner Google på mange områder. Det er dog en nyere søgemaskine, som var online d. 3. juni 2009. Bing er især brugt i USA, mens denne søgemaskine ikke er så kendt uden for USA. På Bing kan man selv vælge, hvilket baggrundsbillede, man gerne vil have, ud fra de valgmuligheder der er. Er du glad for natur og finder ro i at kigge på noget så fredfyldt som en skov, har du muligheden for at have det som baggrundsbillede. Er du derimod mere en, der gerne vil drømme dig væk til Italien, kan du i stedet vælge et baggrundsbillede, der viser Porto Venere i Italien.

Yandex

Yandex er af russisk oprindelse og hovedkvarteret befinder sig i Moskva i Rusland. Det blev online i år 2000 og blev grundlagt af Arkady Volozh, IIya Segalovich og Elena Kolmanovskaya. Yandex søgemaskine er på engelsk, men man kan også bruge versioner i tyrkisk, russisk, kazakhstansk, ukrainsk og belgisk.

DuckDuckGo

En af de mere sjove søgemaskiner er DuckDuckGo med den karakteristiske and med butterfly som logo. DuckDuckGo blev grundlagt i 2008 af Gabriel Weinberg og har hovedkvarter i Pennsylvania i USA. Med DuckDuckGo kan man også søge på dansk, så du kan sagtens søge om alt lige fra lån med resultater som santanderconsumer.dk/privatlaan til følge og til danske madopskrifter. Det er desuden en søgemaskine, der lover, at de ikke sporer dig og at søgehistorikken holdes privat modsat hvad andre søgemaskiner gør.

Qwant

Qwant er en europæisk søgemaskine, som blev grundlagt i år 2011 af Éric Leandri, Jean-Manuel Rozan og Patrick Constant. Qwant sporer dig ikke og personaliserer heller ikke dine søgeresultater, for at undgå at brugerne kun kan søge filtreret. Selvom hjemmesiden står på engelsk, kan du sagtens søge på dansk.

Exalead

Exalead er oprindeligt fransk og blev grundlagt i år 2000 af Francois Bourdoncle. Logoet og selve navnet over søgefeltet ligner til forveksling noget fra et bilfirma, men man kan altså søge efter alt på Exalead. Man kan desuden søge på både på dansk og engelsk, hvis man foretrækker det.